Om virksomheden
Ledelse og bestyrelse, sundhed og diversitet
Involverende ledelse og løbende evaluering
WHITEWEAR afholder interne ESG-evalueringsmøder hver 6. måned og strategidag én gang årligt for at sikre, at målsætninger, strategi og retning forbliver ”top of mind” hos alle og at forandringer, mål og ambitioner implementeres og forankres i hele WHITEWEAR.
LEDELSESSYSTEM
Der afholdes løbende interne ESG-evalueringsmøder samt strategi – og udviklingsmøder. Referat af evalueringsmøderne underskrives af ledelsen og fremlægges for WHITEWEARs bestyrelse. I samarbejde vurderer bestyrelse og ledelse behovet for revurdering af målsætninger og handlingsplaner. Resumé, status og evaluering føres til referat.
ESG-EVALUERINGSMØDER
ESG-Evalueringsmøderne tjener formålet regelmæssigt at tilrette målsætninger og handleplaner og sikre, at vi udvikler os, er på rette vej mod vores forretningsmæssige målsætninger og om målsætningerne opretholdes ambitiøse og relevante. ESG-Evalueringsmøderne gennemgår:
- Social performance, mål, status, evaluering, ambitionsniveau, justering af mål
- Environmental Performance, mål, status, evaluering, ambitionsniveau, justering af mål
- Content Claim Standard Procedurer, status, evaluering og justering af træning/procedurer
- Videnopbygning, mål, status, evaluering, ambitionsniveau, justering af mål
- GDPR
Sundhed
Hos WHITEWEAR prioriterer vi trivsel og arbejdsglæde og gør en ekstra indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø. Her er nogle af de initiativer, vi har taget for at øge både velvære og effektivitet:
- På vores kontor i Herning bruger vi diffusere, der spreder duften fra æteriske olier, kendt for deres positive effekter på selvtillid, ro og afslappethed.
- Vi værdsætter et godt grin og deler ofte sjove historier og memes for at holde humøret højt.
- Vi drikker RIGTIG god kaffe.
- WHITEWEAR tilbyder vitaminer, mineraler og fiskeolie til dem, der ønsker det, for at styrke kroppens funktioner og immunforsvar.
- Vi nyder en fleksibel arbejdsdag. Selvom vi mødes på kontoret et par gange om ugen, har vi mulighed for at arbejde hjemmefra, hvilket giver bedre tid til personlige forpligtelser og familie.
Disse tiltag er blot nogle af de måder, vi i WHITEWEAR skaber en positiv og produktiv arbejdskultur på.
Diversitet
Hos WHITEWEAR er diversitet og inklusion kerneværdier, der bidrager til vores dynamiske og innovative arbejdsmiljø.
Vi tror på, at en mangfoldig medarbejderstab, som repræsenterer en bred vifte af baggrunde, perspektiver og erfaringer, beriger vores arbejdsplads og styrker vores team. Vi stræber efter at skabe et inkluderende miljø, hvor alle føler sig værdsat og i stand til at bidrage fuldt ud. Ved at fremme diversitet sikrer vi ikke kun retfærdighed og lighed, men fremmer også kreativitet og innovation, hvilket er afgørende for vores succes og vækst.