WHITEWEAR blev pr. 1. marts 2021 medlem af amfori BSCI. Vi samarbejder med mange forskellige leverandører i hele verden, så det giver rigtig god mening for WHITEWEAR fortsat at arbejde for at forholdene hos vores samarbejdspartnere løbende forbedres.
Hvad er amfori BSCI?
Amfori tror på en verden, hvor al handel giver sociale, miljømæssige og økonomiske fordele for alle. Derfor baserer amfori BSCI (Business Social Compliance Initiative), sit arbejde på et fælles adfærdskodeks. Dette adfærdskodeks består af 11 principper og værdier for etisk og social ansvarlig forretningsførelse. Adfærdskodekset indeholder ydermere en række specifikke krav til forholdene på de fabrikker hvor vores varer bliver produceret. Forholdende samt udviklingen heraf, bliver auditeret løbende af en uafhængig 3. part.
De 11 Principper
- Retten til forsamlingsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger
- Ingen diskrimination
- Rimelig aflønning
- Rimelige arbejdstimer
- Arbejdsmiljø
- Intet børnearbejde
- Særlig beskyttelse for ungarbejdere
- Ingen prekær ansættelse
- Ingen bundet arbejdskraft
- Beskyttelse af miljøet
- Etisk forretningsadfærd
amfori kræver af deres medlemmer, at de aktivt deltager i den fortsatte udvikling ud fra de 11. principper. Medlemmer forpligter sig ydermere til at opfylde ansvaret for at respektere menneskerettigheder i det ansvar de har indflydelse på.
Amfori’s værdier
amfori har 3 værdier som de selv og medlemmerne skal lade sig vejlede af; Fortsat forbedring, Samarbejde og Bemyndigelse.
- Den fortsatte forbedring er en forventning til at medlemmerne sikrer fortsat forbedring af arbejdsforhold inden for deres organisationer.
- Samarbejde og en fælles tilgang mellem forretningspartnere i forsyningskæden skaber større chancer for forbedringer af arbejdsforhold.
- Bemyndigelse er et centralt mål for amfori BSCI. At bemyndige medlemmer og deres forretningspartnere, herunder især producenter.
Hvad betyder medlemskabet for os?
Hos WHITEWEAR er mange af vores samarbejdspartnere i forvejen BSCI auditerede. Vi ser nu frem til at kunne deltage aktivt i arbejdet om fortsat forbedring hos vores samarbejdspartnere og i vores forsyningskæde. De 11 principper repræsenterer de områder hvor vi hos WHITEWEAR forpligter os til at arbejde for en forsat forbedring i vores forsyningskæde.
Med medlemskabet hos amfori BSCI følger en læringsplatform, amfori Akademiet. Akademiet tilbyder læring, til både os og vores samarbejdspartnere, om at udvikle og holde en bæredygtig forsyningskæde. Denne viden vil vi tage med os når vi besøger vores samarbejdspartnere i hele verden, så vi sammen kan udvikle os.
Hos WHITEWEAR går vi op i miljø og arbejdsvilkår og derfor er amfori BSCI medlemskabet en naturlig udvikling for os.